Paris 2006

Boule

N. Dahl, C. Dahl og Rasmus som ser på boule. Foto N. Breyen

Begravelse

Vi skal være i Humlebæk kirke kl. 13, så lige før frokost køre jeg fra arbejdet og henter Nina der hjemme. Sammen kører vi til Humlebæk og taler om 80´erne, det arti hvor vi arbejdede mest sammen med Morten. At dø som 43 årig er tidligt, et halvt liv. Vi kommer til kirken og hilser på hans mor på vej ind, jeg har aldrig set hende før, hun giver mig et ordentligt kram. Vi sætter os til højre i kirken blandt gamle venner, folk som jeg kun har set sjældent i de sidste 10 år. Kirken er lys og solen banker ind gennem vinduerne, Jan Friis er blevet langhåret, Darius ligner sig selv og Steffen sidder lige foran mig, hans 2 m høje krop ryster og jeg kan se at han græder når han ser på Signe, som sidder ved siden af ham. Der synges, præsten taler, der synges, der bedes og der synges, kisten bæres ud og vi rejser os. Uden for står vi i en klump af gamle venner alle hilser og krammer hinanden, jeg giver Steffen et ordentligt kram, han er stille. Der er en lidt underlig stemning alle er glade for at se hinanden og samtidigt præget at begivenheden. Vi går tilbage til bilen og kører ind mod byen, vi taler om at vores alder efterhånden er mere til begravelser end barnedåber, jeg kommer i tanke om selen og skynder mig at tage den på mens jeg kører.

Kiosken

Jeg er kommet der næsten dagligt i 10 år, bortset fra de perioder, af varierende længde, hvor jeg vælger at holde op med at ryge.

Far

Jeg har lært at stå tidligt op om morgenen, jeg har fået mit temperament tilbage og næsten lært at kontrolere det,
jeg græder ofte nær jeg ser en film, jeg drikker mig næsten ikke fuld mere, jeg synes det er meget vigtigt at lære at læse og lave sine lektier, jeg elsker nogen uden betingelser, jeg har svært ved ikke at have forventninger, jeg har noget i klemme, jeg får noget ved bare at se på dem, hver dag, jeg elsker deres lugt, deres varme og deres forskellige personligheder.

Tanndalen

Sverige, er et stort land, efter 15 timers buskørelse er vi fremme ved stedet som vi sammen med fire bus fyldte danskere, skal tilbringe en uge. Vi har fået en fantastiske hytte som ligger midt på bakken, så det gælder om at nå den sidste lift og blive fri for at gå op i støvler med skiene på skulderen. Jeg elsker skiferie, jeg elsker Sverige, jeg elsker Norge, lande med en imponerende natur som giver verden en større betydning og mennesket en mindre. Jeg håber at jeg til næste år kommer på heliski med Anders og Claus og jeg glæder mig til at se drengene styrte ned af bakkerne igen. Skiferien er altid for kort.





Stig med nogle af vores børn på toppen.

Søndag

Min mor og Nikolaj søndag aften med dansk dramatik, karate undervisning, Ferdinand skal læse mere så han for tempoet op, Christian Poulsen har tabt i spanien, jeg gider ikke at ringe til jais, dårlig rap musik, blæst, storm, Bøje der fælder et træ med motorsav, Elisabeth der synger til Terkel i knibe, små lyshåret piger som strikker og små drenge der ikke kan sidde stille, lektier som der skal afleveres og IKKE TAGE MODET FRA BØRNENE.
Sengetider, Elephant som jeg ikke tør at se men gerne vil se og Nikolaj gerne vil se, Annika har været på skiferie og Rumle har vundet skikonkurrencen for børn og modtog pokalen med sut i munden.
Det køre igen imorgen.

Hvorfor

Jeg har lavet en blog, fordi jeg vil forsøge at skrive mere.